-
Trecifret millionbeløb skal sikre kortere ølkøer: Parken klar med stor opgradering af stadion
Источник: BDK Finans / 22 апр 2024 14:01:02 America/New_York
Et nyt stort nationalstadion kan være på vej til FCK og det danske landshold. Men det kan tage flere år at opføre, og derfor har Parken nu besluttet at gennemføre en kraftig opdatering af de nuværende faciliteter på Østerbro. Bestyrelsen i selskabet Parken, der står bag FC København og badelandet Lalandia, har besluttet at bruge mere end 100 millioner kroner på at forbedre indgangsforholdene, toiletterne og på initiativer til at mindske de traditionelt lange køer til ølboderne. Samtidig kan FC Københavns træningsanlæg på Frederiksberg også stå foran store forandringer. Direktør Jacob Lauesen og sportsdirektør Peter »PC« Christiansen giver i et interview med Berlingske indblik i, hvordan tilskuerne fremover vil opleve de forbedringer, som på generalforsamlingen tirsdag står til at blive vedtaget. »Vi er klar til at investere godt 100 millioner kroner i Parken,« siger Jacob Lauesen, direktør i Parken. Han kunne i sidste uge glæde sig over, at Københavns Kommune har vedtaget en aftale om den såkaldte hjemfaldspligt, der gør, at Parken kan få forlænget tilbagekøbsklausulen til år 2090 – og ikke 2060 som tidligere. Det vil gøre det langt mere attraktivt for investorer at skyde kapital ind og finansiere nye tribuner og en udbygning af Danmarks nationalstadion til måske op over 50.000 tilskuere fra de nuværende 38.000. For meget irritation Men det er planer, som ligger flere år ude i fremtiden. Derfor har Parken besluttet at investere over 100 millioner kroner, som skal gå til forandringer, som gæsterne vil kunne mærke inden for kortere tid. »Der er simpelthen for mange touchpoints, som bliver et irritationsmoment, fordi vi har et gammelt stadion. Det er helt fra begyndelsen, hvor det tager tid at komme ind til en lang kø for at købe fire øl. Man kommer op til et sæde af tvivlsom karakter, og i pausen er der ventetid foran toiletterne,« siger Jacob Lauesen. Det vil fodboldfans og koncertpublikum snart opleve anderledes, fortæller Lauesen, som kan glæde sig over, at bestyrelsen har nikket til en trecifret millioninvestering, som skal bruges på at gøre forholdene i Parken bedre. »Det bliver ikke et nyt stadion, men nu går vi i gang med at få Parken op til en bedre standard,« siger Jacob Lauesen. Investeringen kommer uafhængigt af vedtagelsen af en længere hjemfaldspligt i Københavns Kommune. Jacob Lauesen understreger dog, at Parken helst skal undgå at sætte penge i noget, som kan blive overflødigt. »Der er nogle ting, som ikke giver mening at lave, før vi kender den langsigtede plan for området,« siger Jacob Lauesen. Københavns Idrætspark blev indviet i 1911 og har siden været gennem en række forandringer. I slutningen af 1980erne blev det besluttet at bygge et nyt stadion, hvor kun den gamle hovedtribune kom til at stå tilbage. Den tribune var blevet til endetribune, da det nye Parken blev indviet i 1992, efter at banen var blevet vendt, og et næsten nyt stadion stod klart. Af ældre dato FC København blev dannet og rykkede ind på det nye stadion. Men ingen regnede med den store opbakning, som holdet i dag nyder. Faktisk forventede man dengang kun udsolgt, når landsholdet spillede. »Da Parken efterhånden er et stadion af ældre dato, og fordi mere end 30 års intensiv brug skaber slid, vil en del af investeringerne også gå til usynlig vedligeholdelse – det kan ikke være anderledes,« siger Lauesen. Han lover dog også, at publikum vil opleve tydeligere forandringer. »Vi kommer til at se bedre toiletter og boder med særligt fokus på de øvre tribuner. Vi har set en voldsom stigning i antallet af gæster, og derfor kan vi se, at trykket på faciliteterne på de øvre tribuner er på et uacceptabelt niveau,« siger FCK-direktøren. En af de største udfordringer i Parken er der endnu ingen løsning på. Det er nemlig lige nu ikke tilladt for de 8.000 FCK-fans på B-tribunen at hoppe i takt. Det skyldes, at der er usikkerhed om, hvordan det påvirker konstruktionen. Konsulenthuset Rambøll arbejder i øjeblikket på at forstå problemet, og der vil senere blive afsat penge, som skal bruges på igen at gøre det muligt med koordinerede hop. »Der ligger et særskilt projekt for det, men det handler ikke om investeringsvilligheden, men om hvornår Rambøll er klar til at sige, hvordan det skal løses. Der kommer nye penge, når hoppeforbuddet på B skal løses,« siger Lauesen. Store forandringer på træningsanlægget Også på FCKs træningsanlæg – kaldet Tieren – vil der komme mange nye tiltag. Træningsanlægget – der ligger på Jens Jessen Vej på Frederiksberg – trænger til et løft for at komme på niveau med sammenlignelige europæiske klubber. »Alle kan se, at når man kigger på vores forhold på Jens Jessens Vej og sammenligner dem med andre klubber i Europa, så er det ikke tidssvarende og matcher ikke med de ambitioner, vi har,« siger sportsdirektør Peter »PC« Christiansen. Indtil videre er der ikke afsat penge til forbedringer. Det handler i første omgang om at få et overblik over, hvad der skal forbedres. Og herefter gå i dialog med Frederiksberg Kommune om, hvad der er muligt inden for lokalplanerne, og om de eventuelt kan ændres. »Der er en forståelse i bestyrelsen om, at vi sætter en proces i gang for at finde ud af, hvilke muligheder der er på matriklen. Vi vil meget gerne blive på Frederiksberg, og nu skal vi finde ud af, hvad vi kan derude, og hvad behovene reelt er,« siger Peter Christiansen. FCK har de senere år haft stor succes med at bringe unge spillere op på førsteholdet og sælge dem videre for store beløb. Men skal det blive ved, kræver det langt bedre forhold på træningsanlægget. »Vi har et akademi, som skal spytte de absolut bedste talenter ud, og som skal generere transfer på det niveau, som vi har gjort de seneste to-tre år, så forholdene skal bare være up to date. Det har vi heldigvis nu fået grønt lys til at kigge på,« siger sportsdirektøren. Spillerne skal ikke klage over simple ting Han forklarer, at ombygningen på Frederiksberg skal kunne holde i flere årtier, og spillerne skal ikke kunne pege på træningsfaciliteterne for at finde en forklaring på en dårlig præstation. »Vi skal tage alibier væk fra spillere og vores stabsspecialister, som ikke skal kunne klage over simple ting i hverdagen som fitnesscentret, banernes kvalitet eller vores kontorfaciliteter. Vi skal være på samme niveau som de klubber, vi konkurrerer med nationalt og internationalt,« siger Peter Christiansen. Han kan endnu ikke sætte en præcis tidsramme på, hvornår ombygningen kan begynde. Både han og Jacob Lauesen er tilfredse med, at storaktionærerne Erik Skjærbæk, Lars Seier Christensen og Karl Peter Korsgaard Sørensen gennem bestyrelsen nu er gået med til de store investeringer. De kommer samtidig med, at ejerne i 2023-regnskabet besluttede at trække næsten 100 millioner kroner ud af klubben i udbytter. Parken har modsat mange andre danske fodboldklubber ikke hentet kapital udefra og har selv finansieret forretningen. Sidst, der blev skudt ny kapital ind, var tilbage i 2010, hvor koncernen skulle tilbage på sporet efter finanskrisen. Men nogle fans har højlydt undret sig over, hvorfor der skal trækkes penge ud af klubben på et tidspunkt, hvor der er behov for store investeringer i stadionet. Hidtil har det været uklart, hvilke dele af Parken som står for at betale penge tilbage til ejerne. Men Jacob Lauesen siger nu, at udbyttet primært kommer fra Lalandia og i mindre grad fra fodboldklubben. Fodbolddel betaler mindre udbytte Store spillersalg og deltagelsen i den lukrative Champions League betød, at fodbolddelen tjente hele 320 millioner kroner mod et plus på 134 millioner kroner i Lalandia. Alligevel kommer hovedparten af udbyttet fra badelandsvirksomheden. »Ud af det udbytte, som kommer til aktionærerne, kommer 26 procent fra FC København, og det bliver betalt fra en del, som tjener dobbelt så meget som Lalandia. På den måde kan man sige, at hovedparten af udbyttet kommer fra Lalandia og ikke fra fodbolddelen,« siger Jacob Lauesen. Han siger, at fodbolddelen får lov at beholde mange af de penge, som er tjent gennem 2023, fordi virksomheden sidste år blev spaltet ud i et selvstændigt selskab. Derfor skal der opbygges en solid egenkapital. Jacob Lauesen mener, at der er grund til at glæde sig over, at fodbolddelen i FC København kan finansiere sig selv og ikke har behov for rigmænd og andre til at skyde penge ind. »Jeg ved godt, at nogle fans synes, det er for dårligt, at vi betaler udbytter, men vi er glade for, at vi har drevet en sund forretning, som i gode år kan udlodde et udbytte som en del af et afkast på en investering. Det er derfor, at vi kan få rationelle, sunde og langsigtede investorer med,« siger Jacob Lauesen. Beslutningen om at investere i stadion og forberede forandringer på træningsanlægget vil efter planen blive vedtaget på generalforsamlingen, som bliver afholdt tirsdag. Godkendelsen regnes som en formalitet, fordi de tre storaktionærer, som kontrollerer næsten 75 procent af aktierne, har accepteret planerne. https://www.berlingske.dk/virksomheder/trecifret-millionbeloeb-skal-sikre-kortere-oelkoeer-parken-klar-med